Mitjana møbelstof

Mitjana er et jacquardvævet møbelstof med et klassisk og elegant udtryk. De skiftende linjer og striber spiller mellem glatte og let teksturerede vævninger og skaber en markant kontrast. Stoffet er udført i løkkegarn og udmærker sig ved sin struktur, som tilfører både dybde og raffinement. Her forenes æstetik og taktilitet i en helstøbt helhed.

Tekstilet inviterer både øjet og hånden til at udforske de fine detaljer. Nuancerne træder tydeligt frem gennem samspillet mellem to trådfarver og skaber en præcis balance mellem kontrast og harmoni.

Mitjana fås i 9 farver med farvet baggrund og lyse striber. 8 af varianterne changerer inden for samme farvetone, mens den sort-hvide version gradvist skifter fra hvid over grå til sort.

Det grafiske mønster tilfører møblerne karakter og gør stoffet velegnet til både private hjem og professionelle miljøer. Derfor fungerer Mitjana som et stærkt blikfang på en sofa, en stol eller en bænk, uden at rummet mister sin balance.

Møbelstoffet har en fin slidstyrke og er desuden vaskbart, hvilket gør det meget anvendeligt.

Tilhører Gradinata Boligtekstilserien der består af 2 møbeltekstiler og 1 broderet

Kvalitet:

10% bomuld 60% polyester 7% hør 23% viskose
Bredde 140 cm
Rapport 3,5 cm ( horisontal)
Slid: 30.000 Martindale
Vedligehold: vask 30 grader

Velegnet til:

  • Polstring
  • Hynder
  • Puder
  • Sengegavle
  • Kraftige gardiner = portiere