Om Plesner Boligtekstiler i Karlebo, Nordsjælland

Karlebo er beliggende i Fredensborg kommune, lige midt i mellem Hørsholm, Fredensborg, Nivå og Hillerød

Jeg hedder Aase Plesner og arbejder med møbelpolstring, indretning og rådgivning til private og til erhverv. Mit mål er at forvandle drømme og ideer til virkelighed.

Indretningsløsninger med hang til tekstiler

Jeg har i mange år indrettet for restauranter, kontorer og private.

Det er brugen af tekstiler jeg tillægger størst værdi og er kendt for.

Ved erhvervsindretning er det især de intelligente tekstiler der benyttes, f.eks. tekstiler der renser luften eller dæmper støjen. I privat indretning benytter jeg alle kategorier af tekstiler fra min kollektion, fra småmønstret minimalistisk til farverigt, mønstret og voluminøst.

Tapet er endnu en skøn måde at skabe stemning og effekt på. Min forkærlighed er tapetkulisser Trompe d’oeil, som med perspektivisk afbildning, fylder et rum med en helt anden verden.

Lampeskærme i stof er jeg også en stor ynder af og tilbyder mange gode muligheder desangående. Belysning og møbler er efter opgave, jeg indretter med nyt, klassisk eller antikt.

Jeg henvender mig til alle, men i særdeleshed til 40+, som kan lide mønstre og farver. Men efterhånden finder flere yngre, med hang til tekstiler, også frem til mig og kan lide mit udvalgt.

Min baggrund

Oplæring hos Stockholms førende indretningsspecialist af Verner Panton. Flere år som indkøber med speciale i beklædningstekstiler fra Kina. Mange år som selvstændig antikvitetshandler (og lidt indretning). Overtagelse af den legendariske forretning ”Den Blå Æske” i Klampenborg.

Jeg arbejder i dag fra min gård i Karlebo, hvor jeg har et showroom fyldt med alskens skønne tekstiler. Alle er velkommen.

Det vil glæde mig, hvis du har lyst til at lære mig og min kollektion nærmere at kende. Benyt kontaktformularen til højre eller ring til mig på tlf.: 39 63 73 35 for at aftale et tidspunkt til et uforpligtende besøg.

Åbningstid efter aftale også aften og i weekenden.